Biotilgængelighed af vitaminer og mineraler – hvad betyder det?

Hvad er biotilgængelighed?

Begrebet “biotilgængelig” betyder biologisk tilgængelighed, og refererer til den del af et vitamin eller mineral, som er absorberet og omsat i kroppen (1).

I forhold til ernæring, afhænger biotilgængeligheden også af din ernæringsmæssige og fysiologiske tilstand. Det betyder for eksempel at hvis du har en høj status af et specifikt vitamin eller mineral, kan absorptionen af dette næringsstof nedsættes, og omvendt. Biotilgængeligheden af vitaminer og mineraler handler desuden af hvordan næringsstofferne er bundet i fødevaren, og hvilke molekyler der interfererer.

Hvorfor er biotilgængelighed vigtigt?

Biotilgængeligheden afhænger af fødevaren, og hvordan næringsstofferne er bundet. Dette har også betydning når det handler om kosttilskud, dvs. vitamin- og mineraltilskud, da forskellige former (komplekser) har forskellig optagelse i kroppen. Hvis du kender hvilke fødevarer eller komplekser der er lettere optagelige (højere biotilgængelighed), eller hvilke der virker bedre sammen, kan det have en positiv indvirkning på din krop.

Hvordan fungerer biotilgængelighed?

Generelt er det sværere for kroppen at optage mineraler sammenlignet med vitaminer. Det er fordi specifikke komponenter i kosten kan hæmme optagelsen af mineraler i kroppen. Vitaminer er ikke lige så følsomme i forhold til disse komponenter. Derfor taler man oftere om biotilgængelighed når man taler mineraler.

De tre komponenter er: inhibitorer (hæmmer), mineral-mineral interaktioner og enhancers (fremmer).

  1. Inhibitorer

Mange kilder af planteføde så som bønner, bælgfrugter, frø, nødder og korn indeholder fytinsyre, som binder mineraler i komplekser, der hedder fytat. Dette nedsætter absorptionen af mineraler, med mindre komplekserne nedbrydes før indtagelse af maden. Ydre lag indeholder polyfenoler, som kan binde mineraler og påvirke absorptionen.

Man kan nedbryde fytat ved at aktivere enzymet fytase, som findes i korn og frø. Fytase kan nedbryde komplekserne, for eksempel gennem fermentering under brødlavning, eller gennem spiring eller iblødsætning (2).

  1. Mineral-mineral-interaktioner

Mineraler konkurrerer i forhold til absorption og transport. Et godt eksempel er zink, som kan hæmme absorption af kobber, når de tages samtidig. Denne interaktion ses primært hos mineraler og ikke vitaminer.

  1. Enhancers

Specifikke ”enhancers” er i stand til at forøge biotilgængeligheden af specifikke mineraler. Det ses især med C-vitamin som fungerer som enhancer i forhold til jern. Kosttilskud som indeholder jern bør derfor også indeholde C-vitamin, for at forøge biotilgængeligheden af jernet.

 

Referencer:

(1) Fairweather & Southon, 2003: “Bioavailability of nutrients”, I: “Encyclopedia of Food Sciences and Nutrition”, Elsevier, 2.udgave, s. 478-484.

(2) DTU Fødevareinstituttet, 2011: “Phytate – a natural component in plant food”. E-artikel kan findes her (pdf).

 

Vi håber at denne introduktion om de grundlæggende koncepter inden for biotilgængelighed, giver dig et indblik i emnet. Du er meget velkommen til at dele dine tanker i kommentarfeltet forneden!

Er du interesseret i at læse og lære mere om NJORDs produkter? Så kan du kigge her. Du er også velkommen til at tage vores test her.