NJORD x Caroline Thorsfelt: “Livet er for kort til kedelig mad”

Mød vores ambassadør, Caroline Thorsfelt!

Den mest ærlige person du vil møde! En kaffe- og vinelsker som tænker “livet er for kort til at spise kedelig mad”. Hun stræber efter at gribe øjeblikket og elsker at skrive om det på sin blog. Lyder binge-watching velkendt? Du ved, hvor man ser serier i træk, uden at kunne stoppe? Læs om Carolines mål for et balanceret liv uden forbudte frugter.

1.  Fortæl os lidt om dig selv.

Jeg er 25 år og læser pædagogik. Jeg er typen som godt kan lide at have mange bolde i luften; arbejde, min blog, skole, familie, kæreste og træning. Jeg er en nydelses-søger som prøver at leve i nuet. Jeg elsker kaffe, vin og at spise god mad hver dag. Livet er for kort til at spise kedelig mad.

2.  Hvordan begyndte du først at interessere dig for træning og sundhed?

For at være ærlig, så kan jeg ikke rigtig huske det. Som barn og teenager gik jeg til forskellig sport og var altid fysisk aktiv. Idag har jeg fundet min egen måde at være sund på – en måde som virker for mig og min krop.

3.  Hvad er dit ærlige forhold til kosttilskud?

Jeg giver det ikke så meget opmærksomhed og glemmer simpelthen at tage dem. Jeg foretrækker ikke at fylde min krop med vitaminer, mineraler osv. som jeg ikke har brug for. Jeg vil hellere have dem gennem en sund og velafbalanceret kost.

4.  Efter din mening, hvad er hemmeligheden til at leve et balanceret sundt liv? Og er du i stand til det selv?

Hemmeligheden er at lytte til din krop og indse at sundhed er individuelt og forskelligt fra person til person – det er ikke meningen vi alle skal se ens ud. Ingen er sund hvis du overdriver – det handler om at finde din egen personlige balance. Så ja, jeg har lært at have et balanceret og sundt liv, hvor der ikke er forbudte frugter, så længe de disse frugter ikke overspises eller overgøres. Det virker for mig, og det er det vigtigste.

5.  Hvordan bliver du motiveret til det du laver? Og hvornår har du det bedst?

Når jeg kan mærke indre fred i min krop – det er når jeg har det bedst. Når jeg kan mærke jeg har lyttet til min krop og de signaler den sender – så er jeg stolt af mig selv og føler mig i stand til at tage hverdagens udfordringer op.

6.  Hvad er din yndlings Netflix-afslapning når du skal lade op?

Jeg er afhængig af serier – hvilket ikke altid er det bedste. Jeg har en tendens til binge-watching, hvilket har kostet mig nogle søvløse nætter. Lige nu følger jeg mange serier, og jeg elsker især den nye sæson af Prison Break. Jeg kan heller ikke vente til den nye sæson af Game of Thrones.

 

Hvis du gerne vil vide mere om Caroline Thorsfelt, så se hendes blog carolinethorsfelt.dk eller Instagram – du vil ikke fortryde det!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *